Tro, håb og fibromyalgi

Lille erantis - en forårssalme

 

Lille erantis - en forårssalme

 

De små forårsbebudere giver os lys og håb på en helt særlig måde, for efter vinterens kulde og mørke, trænger vi meget til igen at være omgivet af lys og varme. Allerede inden sommeren kommer med sine lyse nætter og varme dage, kommer lyset og håbet os strålende i møde, når vi i slutningen af vinteren får øje på de små erantis med deres fine gule ballonkjoler og grønne kraver.

Netop kontrasten mellem lys og mørke betyder meget for mig, for med en sygdom som fibromyalgi kan man let komme til at føle sig lukket inde i et smertefuldt mørke. Derfor er det vigtig for mig at holde fast i, at selv på mørke dage findes der lys, håb og kærlighed.

Her er mine tanker blevet til en lille salme:

 

1.  Lille erantis, nu står du og stråler,

lyser og varmer trods kulde og frost,

blæsten og sneen så tappert du tåler,

hvad du end bydes, du bli’r på din post.

 

2.  Nede i jorden, i mørket, du venter,

venter tålmodigt på måneders gang.

Hvor mon din ro og din tålmod du henter?

Finder du tiden i mørket for lang?

 

3.  Lær mig, erantis, med tålmod at vente

vente, når mørket opfylder mit sind,

lær mig, hvor styrke og håb jeg kan hente

og i mit hjerte Guds lys lukke ind.  
 

 

4.  Lær mig, erantis, i mørket at finde

styrke til langsomt mod lyset at gro,

lær mig af modgang lidt visdom at vinde,

hjælp mig at turde at tro på min tro.

 

5.  Lær mig, erantis, mod lyset at hige,

glæde mig over hver stråle fra Gud,

lær mig at spejle Guds lys og at sige

tak til Vorherre for forårets bud.  

 

6.  Lær mig, erantis, at blomstre og glædes,

bringe til andre lidt varme og glød,

arbejde for, at Guds kærlighed spredes,

støtte og trøste min næste i nød.

 

7.  Tak, lille blomst, for den glæde du giver,

tak for din spejling af solen og Gud.

Tak, kære Gud, at du mørket fordriver

med denne blomst som dit strålende bud. 

 

                                                          Merete Djurhuus  2019.